Indendørs gartner i Aarhus
Elsker du planter, har du grønne fingre og nyder du at give god service?
Så er det dig vi søger, som vores nye indendørs servicegartner, der skal passe planter hos virksomheder i Aarhus. Du behøver ikke være uddannet gartner, men herunder kan du læse mere om jobbet og hverdagen hos os.
Hvad laver en indendørs gartner hos os?
Som en del af vores gartnerteam har du ansvaret for, at planterne hos vores erhvervskunder trives og ser godt ud. Dine opgaver vil være at:
- Vande, gøde, beskære og opbinde indendørs planter hos virksomheder
- Rengøre og udskifte planter, når det er nødvendigt
- Holde øje med ændringer hos kunden og komme med forslag til forbedringer
- Køre ud til kunderne i firmabilen og sikre en god serviceoplevelse
Du får stillet bil, telefon og alt det nødvendige udstyr til rådighed. Det eneste, du skal have, er kørekort og være tryg ved at køre bil.
Hver mandag morgen skal du møde på vores lager i Galten og hente planter til ugen. Resten af ugen kører du hjemmefra og servicerer vores kunders planter.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er positiv og imødekommende
- Har interesse for planter – og måske erfaring fra lignende job
- Er lærenem og har lyst til at lære vores måde at arbejde på
- Forstår og taler dansk
- Går op i at levere god service og møder kunderne med et smil
- Er tryg ved at køre bil
Du behøver ikke være faglært gartner. Vi sørger for en grundig oplæring, hvor du både følger en erfaren kollega og får undervisning internt.
Hvordan er det at arbejde hos Jydsk Planteservice?
Hos os bliver du en del af et fællesskab. Uanset om du er gartner, chauffør, lagermedarbejder eller sidder på kontoret, er du en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden. Vi arbejder med naturlige produkter, og vi tager ansvar for både medarbejdere, kunder og klima.
Om Jydsk Planteservice
Vi er Danmarks største leverandør af indendørs planteløsninger. Siden 1989 har vi leveret og serviceret planter hos mere end 9.000 erhvervskunder over hele landet. Vores løsninger spænder bredt fra store plantevægge til mindre beplantning i kontormiljøer.
Vi ansætter lokale gartnere over hele landet. Det betyder mindre transport, mindre klimaaftryk og hurtigere service til kunderne.
Vores vision er klar: Vi vil gøre Danmark grønnere – både ude og inde – med klimabevidste løsninger, der skaber trivsel og forbedrer indeklimaet.
Hvad kan du forvente hos os?
- Du bliver en del af et stærkt team – også selvom du arbejder alene ude hos kunderne
- Du får ansvar og frihed – vi tror på frihed under ansvar
- Du får en mentor fra dag ét – vi sørger for, at du får en god start
- Du får det udstyr, du har brug for – bil, telefon og værktøj
- Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt sammen – vi holder fester, weekendture og andre sociale arrangementer
Trivsel i fokus
Vi måler løbende på medarbejdertrivsel. I marts 2023 scorede vi 80 ud af 100 i vores medarbejderundersøgelse – langt over landsgennemsnittet på 72.
Vi er især stolte af:
- 88/100: "Er din arbejdsplads et godt sted at være?"
- 86/100: "Har du det godt med dine kollegaer?"
- 84/100: "Har du tillid til din nærmeste leder?"
Ordentlige forhold og udvikling
- Vi har overenskomst – Alle timelønnede medarbejdere er dækket af en lokaloverenskomst med 3F, og vores funktionærer er dækket af overenskomsten mellem KA og Krifa.
- Vi tilbyder kurser og efteruddannelse
- Vi samarbejder med kommuner om at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores servicechef i Århus
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jydsk Planteservice A/S, Marktoften 11, 8464 Galten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d850cd1b-bb40-471c-9a6a-03520c097e27