Engageret indskolingslærer med passion for matematik og kreative fag søges til Stjærskolen i naturskønne Skanderborg

dato

På Stjærskolen vægter vi fællesskab, samarbejde og faglighed højt. Vi er en skole med et stigende elevtal og søger derfor en engageret og relationskompetent indskolingslærer. Vi glæder os til at møde dig, der brænder for at formidle matematikfaget til vores yngste elever, og derudover har linjefag eller lignende kompetencer i et eller flere af følgende fag; musik-, natur/teknik- og / eller idræt.

Hvem er vi
Stjærskolen er en velfungerende skole med 260 elever fra 0. til 9. klasse, veluddannede og engagerede medarbejdere samt et godt samarbejde med en aktiv forældrekreds. Vi prioriterer delehold og to-lærerordninger højt, da vi tror at nærværende voksne skaber de bedste betingelser for trivsel og læring. Som arbejdsplads er Stjærskolen kendetegnet ved en høj prioritering af trivsel, fællesskab, faglighed og arbejdsglæde.

Skolen er beliggende i et naturskønt område i Skanderborg Kommune midt mellem Aarhus og Silkeborg. Motorvejen er tæt på, og skolen kan nås på 20 minutter fra Aarhus og Silkeborg med bil. Offentlig transport er en mulighed i begrænset omfang.

Vi ønsker, at du

  • er læreruddannet og har en stærk faglig baggrund i matematik.
  • har linjefag i ét eller flere af fagene musik, natur / teknik og idræt.
  • er relationskompetent med en anerkendende tilgang til elevgruppen og det enkelte barn.
  • har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer
  • arbejder struktureret og har en varierende tilgang til undervisningen.
  • er ambitiøs på skolens vegne - med afsæt i høj faglighed og med specifik fokus på trivsel og læring.
  • har højt humør, et varmt hjerte og et køligt overblik.
  • er holdspiller og anerkender vigtigheden af et godt samarbejde.
  • trives med at arbejde et mindre sted, hvor der er højt til loftet.

Vi tilbyder dig
  • en stor flok herlige børn, der møder dig med nysgerrighed, energi og masser af personlighed.
  • dedikerede og fagligt dygtige kolleger, der brænder for børns trivsel, læring og dannelse.
  • et stærkt indskolingsteam, der anerkender vigtigheden af at løfte i flok.
  • gode fysiske rammer for din undervisning og forberedelse.
  • fleksibilitet omkring din arbejdstid – 30 til 37 timers ansættelse.
  • et arbejdsliv, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
  • en arbejdsplads med en uformel omgangstone, humoristisk sans og en smittende god energi.
  • et engageret og ressourcestærkt lokalsamfund med en samarbejdende bestyrelse i spidsen.
  • et ledelsesteam der, bestræber sig på at skabe et miljø, hvor der er plads til faglig og personlig udvikling.

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Kontakt viceskoleleder Kristina Frost på telefon 61 30 99 27 eller skoleleder Anders Bundgaard på telefon 87 94 26 02, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker en rundvisning på skolen.

Ansøgningsfrist og ansættelse
Ansøgningen samt relevante bilag skal være os i hænde senest 29. maj 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 3. juni 2026.
Ansættelse pr. 1. august 2026.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stjærskolen, Stjærvej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d52492f9-dc5c-4a19-9dac-ae8b816031ae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet