Steffen Kretz er en institution inden for dansk journalistik og en af DR's mest kendte og respekterede journalister. Med et indgående kendskab til amerikansk politik og samfund vil han belyse, hvordan USA er endt på randen af opbrud og kaos, og hvad det betyder for os i Danmark.
Med erfaring fra over 100 lande og en baggrund som korrespondent i USA og Mellemøsten, har Steffen Kretz mødt og interviewet et hav af verdensledere, herunder Moammar Gadaffi, Dalai Lama, og præsidenter fra både USA og Rusland. Han har dækket krige og konflikter, klimaforandringer og store globale begivenheder, alt sammen for at gøre os klogere på verden omkring os.
Dette foredrag er en unik mulighed for at få indsigt i de globale konsekvenser af USA's politiske klima under Trump-administrationen.
Praktisk information
Dato: Onsdag den 26. marts 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Galten Bibliotek, Torvet 7, 8464 Galten
Entré: 200 kr
Billetter: Bestilte billetter skal afhentes i BIO Huset, Torvet 6, Galten senest en uge efter reservationen
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her