Handicaphjæler søges til aktiv 36-årig kvinde - Galten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mit navn er Ann-Katrine Kviesgaard. Jeg er en frisk og travl ung kvinde på 36 år. Jeg har mistet førligheden i benene efter en hjerneoperation, og er derfor i dag kørestolsbruger. Jeg bor i Galten sammen med min kæreste Tobias og hunden Kato. Tobias er også kørestolsbruger og har sin egen BPA-ordning, så du vil komme til at være i et hus med flere mennesker. Jeg er studerende på ernærings- og sundhedsuddannelsen på VIA Nord. Jeg har brug for personlig og praktisk hjælp på studiet. Du vil komme til at møde ind mellem 6.30 og 8.30 om morgenen. Herefter tager du med mig i skole og hjem efterfølgende. Jeg har brug for hjælp til alt fra toiletbesøg, madlavning, rengøring, tøjvask, bad og oprydning. Jeg er meget aktiv indenfor frivilligt arbejde, hvor jeg er formand for ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund, hvor jeg også arbejder med globalt samarbejde i bl.a. Uganda, social og arbejdsmarkedspolitik og er en del af forretningsudvalget. Jeg er derfor ofte afsted til møder, hvor du skal ledsage mig. Du vil komme til at indgå i en helt ny BPA-ordning, hvorfor vi sammen skal finde ud af, hvordan timerne bliver fordelt. Der vil også være mulighed for weekendvagter og arbejde på studiefri dage.

I og med at det er en nystartet ordning, så vil du skulle være fleksibel i forhold til justeringer undervejs. Jeg kan tilbyde 2-3 hverdage om ugen, og vagternes start- og sluttidspunkt kan vi tale om ved en samtale. Stillingen er ikke fuldtid, men der vil i perioder med ferie eller sygdom være mulighed for flere timer.

Jeg har derfor brug for at du er:

  • Fleksibel
  • Initiativrig
  • Mødestabil
  • Har kørekort, da jeg er afhængig af at du kan køre min handicapbil
  • Kan blende ind og være fluen på væggen når der er behov for det
  • Kan indgå i et team med andre

Det er muligt at komme med busforbindelser fra Aarhus til Galten, men jeg vil dog foretrække at du har egen bil, da det kan være en udfordring med offentlig transport i ydretimerne.

Erfaring er ikke et krav, idet du vil få en grundig oplæring, og jeg er god til at instruere i det jeg har behov for. Jeg lægger vægt på ansøgere, som har gjort sig nogen overvejelser om jobbet som handicaphjælper.

Du vil kende dine vagter mindst 4 uger i forvejen. Du vil blive ansat gennem LOBPA på deres overenskomst.

Ansættelsen er fra 1. marts eller snarest herefter

Ansøgningsfrist 10. februar 2024. Der vil løbende blive indkaldt til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LOBPA, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5978108

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet