Lærer til Stjærskolen - hurtigst muligt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stjærskolen søger en dansklærer til mellemtrinnet.

”Sammen er vi bedst” er skolens motto. Hvis du som os tror på værdien i forpligtende fællesskaber, har du mulighed for at blive budt velkommen på vores stærke hold. Vi står således og mangler en klasselærer til mellemtrinnet frem til juli 2024. Vi søger en lærer med linjefag i dansk, engelsk og billedkunst. Stillingen er tidsbegrænset med 32 ugentlige timer med mulighed for flere timer.


Hvem er vi

Vi er en del af Storring-Stjær Skole & Børnehus bestående af vuggestue, børnehave og skole. Stjærskolen er en velfungerende et-spors-skole med 225 elever fra 0. til 9. klasse, et godt samarbejde med en aktiv forældrekreds samt veluddannede og engagerede medarbejdere. Vi prioriterer delehold og to-lærerordning højt bl.a. indenfor det praktisk-musiske område.

Som arbejdsplads er Stjærskolen kendetegnet ved en høj prioritering af trivsel, fællesskab, faglighed og arbejdsglæde.

Skolen er beliggende i et naturskønt område i Skanderborg Kommune midt mellem Aarhus og Silkeborg. Motorvejen er tæt på, og skolen kan nås på 20 minutter fra Aarhus og Silkeborg med bil. Offentlig transport er en mulighed i begrænset omfang.


Vi ønsker, at du

  • har en læreruddannelse med linjefag i dansk, engelsk og billedkunst og brænder for at undervise.
  • er tydelig og anerkendende i din pædagogiske tilgang samt i din kommunikation med klassen og det enkelte barn.
  • er ambitiøs på skolens vegne - med afsæt i høj faglighed og med specifik fokus på trivsel og læring.
  • er iderig og har lyst til at afprøve nye tiltag med børn og kolleger.
  • vil være med til at arbejde for de gode, udviklende og trygge fællesskaber
  • er holdspiller og anerkender vigtigheden af et godt samarbejde med kolleger, elever og forældre.
  • trives med at arbejde et mindre sted, hvor der er højt til loftet.


Vil du vide mere?

Kontakt viceskoleleder Kristina Frost på telefon 61 30 99 27 eller skoleleder Anders Bundgaard på telefon 87 94 26 02, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at se skolen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen samt relevante bilag sendes hurtigst muligt - senest den 26. november 2023.
Samtaler afholdes løbende – opstart hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Stjærskolen, Stjærvej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet