Medhjælper til børnehuset Horsegaard i dynamisk miljø med fokus på fællesskab og udvikling

dato

Børnehuset Horsegaard søger snarest muligt 1 fastansat medhjælper 14 timer om ugen fra 8.30-15.30 onsdage og fredage i en fast børnehavegruppe. Samtidig søger vi en medhjælper i en 30 timers tidsbegrænset stilling til og med juli måned, som vil blive tilknyttet at arbejde både med vuggestuebørn og børnehavebørn i en fast Klynge.

Horsegaard består af tre Klynger, hvor hver enkelt Klynge har 1 vuggestuegruppe og 1 børnehavegruppe. De to grupper arbejder tæt sammen, og man skal derfor være fleksibel til at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Normeringen er i alt 45 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

Børnehuset Horsegaard flyttede midt i februar 2025 til vores nye hus, hvor vi er i en proces med at indrette os med alt det, der hører med i en daginstitutions hverdag. Du har mulighed for at være med i denne proces, hvor nyt og eksisterende skal smeltes sammen til den allerbedste daginstitution.

Vi er også i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi sammen bedst muligt skaber kultur og praksis i hverdagen til gavn for børnene. Du skal derfor have interesse i at indgå i et samarbejde med kollegaer, hvor der ikke er fokus på ”plejer”. Vi bygger sammen kultur, børnemiljø og rammer, der er tilpasset børnegrupperne.

Vores fokus er samtidig på et arbejdsmiljø, hvor vi i fællesskab kvalificerer de beslutninger, der skal træffes, både på grupperne og i hele huset. Vi er et hus, hvor der bliver sat pris på initiativer og kollegial sparring.

Desuden vil nye medarbejdere ved opstart få tildelt en mentor, som der løbende sættes tid af til at sparre med.

Vi har i Børnehuset Horsegaard bl.a. på sinde

  • Barndommen har værdi i sig selv.
  • Leg og læring går hånd i hånd.
  • Hvert barn har krav på medbestemmelse og medindflydelse.
  • Et aktivt og kvalitativt læringsmiljø giver videbegærlige børn.
  • Aktive og glade kroppe lærer bedst.
  • Alle børn har krav på at være en del af fællesskabet med de forudsætninger, de har.
  • Vi skal alle have det sjovt sammen.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Løn og ansættelses i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler.

Ønsker du yderligere oplysninger
om stillingen, eller ønsker du at besøge institutionen, kan du kontakte daglig leder Dorte Holst Rafn på telefon 20 32 61 54 eller via mail dorte.holst.rafn@skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Horsegaard, Skjørringvej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/84df13aa-4453-477b-ba36-fe7a2787f65b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet