Pædagog søges til naturskønne og legende børnehuse i Storring og Stjær

dato

Vi søger nye kollegaer, der vil være med til at skabe en tryg, legende og udviklende hverdag for vores børn i vuggestue og børnehave.
Et stigende børnetal gør at vi kan tilføje ekstra kræfter til vores hold.

Vores børnehuse er en del af landsbyordningen Storring-Stjær Skole & Børnehus og fungerer i hverdagen som en integreret institution med to børnehuse – ét i Storring og ét i Stjær.

Samlet er vi normeret til 28 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Lige nu søger vi pædagoger til både Storring- og Stjær børnehus.

Vil du være med dér, hvor legen er det vigtigste i verden?
I vores børnehus søger vi kollegaer, der – ligesom os – ved, at leg ikke bare er noget, børn gør. Det er her, læring, fællesskab og udvikling opstår. Vi leger med, understøtter legen og forsvinder indimellem helt ind i børnenes fantasiverdener. Samtidig skaber vi rum for, at børnene også kan lege selv og med hinanden – i deres eget tempo og på deres egne præmisser.
Hos os er nærvær og omsorg ikke bare ord – det er noget, vi viser i praksis hver eneste dag. Vi arbejder målrettet med at styrke børnenes selvværd, selvstændighed og tro på egne evner. Vi tror på, at børn skal mødes forskelligt for at blive mødt ligeværdigt, og hos os er der altid plads til både et kram, grin og stærke relationer.

Vi gør det, der virker – det, der skaber energi, trivsel og glæde for både børn og voksne. Vi har en høj faglighed og ser forskellighed som en styrke. Alle bidrager med deres egne perspektiver og møder børn, forældre og kolleger med en positiv, respektfuld og omsorgsfuld tilgang.

Vores hus i Storring rummer børn i alderen 0-3,5 år. Vi har to vuggestuegrupper samt en gruppe med vores yngste børnehavebørn, som er en udegruppe med eget hus på legepladsen.
Storring ligger meget naturskønt i udkanten af Storring med marker og skove omkring og vi har en fantastisk naturskøn legeplads med bl.a. bålsted, huler og gamle frugttræer.
Vi søger en pædagog til vores udegruppe.

Vores hus i Stjær er en nybygget børnehave og er beliggende i forlængelse af Stjærskolen.
Vi har nye faciliteter, lyse grupperum og fælles tumlerum, musikrum og sanserum. Vi har en stor legeplads med nye redskaber og plads til at klatre i træer og køre på mooncars.

Dine faglige kvalifikationer til pædagogstillingen

  • Du er faglig kompetent og kan se dig selv som en del af et stærkt fagligt fællesskab.
  • Du tør stille spørgsmål til den pædagogiske praksis og kan bidrage med nye ideer og vinkler
  • Du er nærværende, engageret og inspirerende i samværet med børn og voksne
  • Du er ansvarsfuld, fleksibel, omstillingsparat og har overblik.
  • Du er frisk på at prøve nyt og er klar til en sjov, inspirerende hverdag med fuld fart.
  • Du har øje for det enkelte barn og har samtidig fokus på gruppen og på fælleskabet på tværs i huset.
  • Du kan lide udelivet – både på legepladsen og på ture i nærområdet.

I vores huse kan vi tilbyde
  • Gode kolleger, der vægter både faglighed, samarbejde og det sociale samvær.
  • En tidlig dag selvom du har fuldtid.
  • Forberedelsestid hver uge.
  • Et stærkt fagligt kollegateam.
  • En arbejdsplads hvor du har stor indflydelse på den pædagogiske praksis og hvor vi gerne lytter til nye ideer.
  • En mentorordning så du får en god start på dit arbejdsliv.
  • blive en del af en kommune hvor der er fokus på fleksibilitet og indflydelse i egen ansættelse.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest og udvidet børneattest.

Ansøgningsfrist
22. juni 2025 kl. 23:59
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende efter modtagelse af ansøgninger.

Ansættelse
1. august 2026 eller efter aftale.

Du er meget velkommen til at ringe og komme på besøg
– vi vil gerne fortælle mere om vores børnehus og du er er også velkommen til at komme på besøg efter aftale.
Ring og lav en aftale med daglig leder, Anne-Louise på telefon 61 15 41 33.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Storring Børnehus, Søballevej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/93fa99ad-4d7c-418f-adf1-c3f309898f1b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet