Vil du arbejde et sted, hvor din faglighed gør en reel forskel – hver dag?
Græshoppen i Skovby søger en pædagog til vores børnehave med opstart 1. august 2026 (eller efter aftale). Stillingen er 37 timer ugentligt.
Her får du ikke bare et job – men mulighed for at præge praksis
I Græshoppen bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, faglig refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vores medarbejdere siger det bedst selv
- “Græshoppen er et sted med plads til fordybelse i udeaktiviteterne”
- ”Her er det bedste, at der er tid til at være sammen med børnene”
- ”Vi har et godt kollegaskab, og vi ved at vi lykkes bedst ved at løfte i flok”
Vi er en integreret institution med 85 børn, med lidt over 70 børn i børnehavedelen.
Et tydeligt pædagogisk ståsted – NEST som fundament
I Græshoppen arbejder vi med NEST som vores fælles pædagogiske grundlag. Det betyder, at vi har et vedvarende fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i stærke fællesskaber.
Vi arbejder systematisk med observation, feedback og faglig sparring – og med en grundlæggende forståelse af, at
- Børn gør det bedste, de kan, og lykkes de ikke, er det de voksnes ansvar
Hos os er høj faglighed ikke en ambition – det er et fælles ansvar.
Du får fast ugentlig forberedelsestid, så der er reel mulighed for fordybelse og kvalitet i arbejdet.
Naturen som aktiv medspiller i pædagogikken
Udeliv er en integreret del af hverdagen i Græshoppen. Vi er ude hver dag, året rundt, og bruger aktivt vores store og varierede udeområde med både kuperet terræn og egen lille skov.
Her arbejder vi med
- Leg, fordybelse og nysgerrighed
- Fællesskab omkring båldage
- Bevægelse og kropslig udfoldelse
Legepladsen fungerer som et ekstra læringsrum, hvor vi skaber nærvær og mulighed for at arbejde i mindre grupper.
Et stærkt fællesskab – både fagligt og menneskeligt
Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor der er plads til både faglige ambitioner og et godt grin i hverdagen.
Vi værdsætter både erfaring og nye perspektiver – og du får reel indflydelse, hvor du skal bidrage til arbejdsfællesskabet.
Vi søger dig, der
- Har en tydelig faglighed og arbejder reflekteret
- Vægter relationer og samarbejde højt
- Har energi, initiativ og lyst til at bidrage til udvikling
- Har erfaring indenfor 3-6års området
Vi tilbyder
- Stærke fysiske rammer inde og ude
- En erfaren og engageret personalegruppe
- Indflydelse og ansvar i praksis
- Et godt kollegialt fællesskab
- Engagerede forældre og samarbejdspartnere
- Gode transportmuligheder til Aarhus og Silkeborg
Lyder det som noget for dig?
Vi indkalder løbende til samtaler.
Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret daglig leder Claus Møllgaard på telefon 23 81 45 39 eller mail claus.hammer.mollgaard@skanderborg.dk
– også, hvis du vil aftale et besøg og opleve stedet selv.
Frist
31. juli 2026.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Græshoppen, Mosegårdsvej, 8464 Galten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/94336199-7835-4bf0-96c4-c3cfbb9bd46b