Plejehjemmet Næshøj søger en sygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Næshøj Plejehjem - en arbejdsplads i rivende udvikling søger sygeplejerske snarest muligt.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder ud fra forløbsmodellen og den rehabiliterende tankegang med fokus på, at vores beboere oplever et meningsfuldt hverdagsliv. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Aktuelt forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, men kan ved kollegaers behov for faglig sparring og udvikling omlægges. Der er weekendvagt hver 5.-7. uge. Ekstra weekendvagter kan forekomme ifm. Ferieafvikling. Vi bestræber os på, at planlægningen både tilgodeser dine og arbejdspladsens behov. 

Din profil:
Din hverdag i det tværfaglige team vil være alsidig, præget af mange forskellige og varierende opgaver. De gode relationer er fundamentet for vores trivsel og arbejdsglæde, så det er vigtigt, at du er åben og nysgerrig i relationer både med beboere, pårørende, kollegaer og ledere. 

Teamet ønsker blandt andet at du: 

  • er god til at skabe relationer og at du er med hos vores beboere, så de gode relationer skabes i hverdagen
  • har en pædagogisk og anerkendende tilgang til arbejdet. Din rygsæk skal hver dag være pakket med en stor portion tålmodighed, tolerance og godt humør. Vores beboere har forskellige livsvilkår, og det er vores opgave at støtte og hjælpe dem til en god hverdag.
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner. Kan se dig selv som sparringspartner for interne og eksterne samarbejdspartnere uanset baggrund og funktion.
  • er faglig velfunderet og står på mål for din egen faglighed, reflekterer over egen praksis, og har lyst til at dygtiggøre dig og udvikle din faglighed. 
  • er en dygtig formidler og kan formidle i øjenhøjde til både beboere og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejder aktivt med læring, refleksion og kvalitetsforbedringer i hverdagen.
  • arbejder sikkert med sundhedsfaglig dokumentation (kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav). Du bliver en aktiv medspiller i udviklingen af vores dokumentationspraksis.
  • har overblik, arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver, da du inden for dit fagområde har det faglige ansvar for vores beboere. Vi starter dagen i fællesskab med afsæt i vores mennesketavler og triagering af vores beboere. Herefter er alle aktivt deltagende i beboernes hverdagsliv i afdelingerne.       
  • har lyst til at indgå i et fagligt netværk på tværs i distrikt Syd. Vi vægter vidensdeling, kvalitetsforbedring og kompetenceudvikling for alle vores medarbejdere. Det er vigtigt, at du har lyst til løbende at dygtiggøre dig samt bidrage til andres udvikling. 

Derfor skal du vælge os:
Vores vision er, at vi sammen med beboerne, pårørende, frivillige og andre, skaber et hus, hvor det gode liv og trivsel er i højsæde så vi kan opnå:

  • Et livsbekræftende hverdagsliv for beboerne
  • Et rart og imødekommende miljø at færdes i for alle
  • Et tværprofessionelt udfordrende og udviklende arbejdsmiljø for dig og dine kolleger

Du vil som vores nye kollega blive en del af et engageret tværfagligt team. Vi skal i efteråret arbejde med implementering af digitale mennesketavler og triagering, således at vi styrker vores fokus på beboerne uanset vores faglige baggrund. I arbejdet sammen med beboerne er vi fælles om opgaven og vægter løbende dialog og sparring.

Du får gode muligheder for at være med i udviklingen på Næshøj – og det er vigtigt for os, at du har lyst til at bidrage. 

Vi glæder os til at introducere dig til vores arbejdsplads, dine nye kolleger og vores beboere – og vil se frem til at udvikle vores kompetencer, når du lærer fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.2023
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer, eller efter aftale. 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Majbritt Petersen på telefon: 4187 4848 eller mail: pmabj@aarhus.dk.
Du er meget velkommen til at besøge os, ring endelig så vi kan træffe en aftale.

Du kan også se mere om Næshøj Plejehjem via dette link: Næshøj Plejehjem i Harlev - YouTube

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 24.08.2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 28.08.2023. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Næshøjvej 41, 8462 Harlev J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/plejehjemmet-naeshoj-soger-en-sygeplejerske/48pmw0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886811

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet