RENGØRINGS- OG SERVICEMEDARBEJDER

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi mangler dig, der har lyst til at arbejde med rengørings- og serviceopgaver på vores fabrik/administration i Galten. Du bliver en uundværlig del af hverdagens logistik, hvor du gør en forskel for dine kolleger.
Du har et stort servicegen, professionalisme er dit varemærke, og så er du en super god kollega, der tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job som giver mening, og en ledelse der er tæt på og hvor døren altid står åben.

OPGAVER
Du vil få en stilling, der består af en fast vagtplan.
Du vil få et alsidigt job, hvor du får lov at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for service- og rengøringsfaget

  • Rengøring af kontorer, kantine, showroom mm.
    • Servicering af kunder/forretningspartnere i forbindelse med jubilæer, kundebesøg og diverse        forefaldende arbejde.
    •       Du spotter af dig selv de steder, hvor vi kan blive endnu bedre – og siger det gerne højt.
    •       Du har erfaring fra service- og/eller rengøringsbranchen og har stærke kompetencer inden for
             rengøring og serviceopgaver.
    •       Du har en fleksibel indstilling.
    •       Du er god til at samarbejde selvstændigt, forstår at tage ansvar for egne, ligesom du koordinerer opgaverne med dine kolleger.

VI TILBYDER
En spændende udfordring i en ambitiøs organisation, hvor du bliver en vigtig del af fabrikkernes arbejde med at gennemføre løbende forbedringer.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi sætter barren højt for rengørings- og servicefaget. Du gør en forskel hver eneste dag for dine kolleger. Vi har et godt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til alle. Du får en stor grad af selvstændighed i jobbet med mange forskellige opgaver.

ARBEJDSSTED
Frichsvej 43, 8464 Galten.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Din arbejdstid er fuld tid med mødetid kl. 06.00.
Der kan være variationer i forbindelse med jubilæer og kundearrangementer.

KONTAKT
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CFO Christian Petersen på 87545500.
Send din ansøgning snarest muligt til job@skovby.dk.
Samtaler afholdes løbende.

KØREKORT:
B (Almindelig bil)

SKOVBY
Skovby Møbelfabrik A/S bygger på stolte traditioner og godt håndværk. Virksomheden består af ca. 220 medarbejdere og er et danskejet familieforetagende med mere end 90 års erfaring med møbeldesign, bæredygtige materialer, og funktion. Skovbys møbler er skabt med kærlighed til dansk design og klassiske håndværksdyder. Skovbys møbler produceres i Danmark ud fra et stort fokus på et bæredygtigt mindset.
Sådan har det været siden 1933.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SKOVBY MØBELFABRIK A/S, Frichsvej, 8464 Galten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947064

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet